KUNDESCASES


Summary
Edlund anvendte i forvejen et automatiseret klient håndteringssystem fra Microsoft, men på grund af systemets kompleksitet benyttede man i alt for stort omfang eksterne konsulenter, og det var nærmere reglen end undtagelsen, at eksterne konsulenter blev tilkaldt, hver gang der skulle ændres i systemet. Edlund valgte at migrere til EasyInstall for at få et enklere system, som deres egen IT afdeling i stor grad selv kunne vedligeholde, uden at gå på kompromis med de oprindelige bevæggrunde for at vælge et klienthåndteringssystem. Edlunds målsætninger med migreringen var at:

• Reducere omkostningerne til eksterne konsulenter
• Spare tid
• Få et enklere system
• Få en mere agil infrastruktur
• Få et værktøj til fremtidig vedligeholdelse af pc-klienterne

Kundeprofil
Edlund A/S er et dynamisk og moderne softwarehus med mere end 200 medarbejdere – bredt repræsenteret på det danske marked inden for forsikrings- og pensionsbranchen. Edlund A/S udvikler it-systemer til forsikrings- og pensionsbranchen i form af produkterne Liv.Net®, INPAS og Unitlink.Net®. Edlund vandt Børsens Gazellepris 2010 og er en veldrevet konsulentvirksomhed, der er under løbende ekspansion.

Udfordringen
Edlund A/S er et software udviklingshus, som har en konstant udfordring i at kunne levere special-applikationer til organisationens brugere hurtigt og effektivt. Applikationer som C++, C#, SQL Server, Visual Studio etc. er blot nogle af de krav, IT-afdelingen bliver mødt med fra udviklerne. I over et år, havde IT-afdelingen benyttet Microsoft SCCM, men produktets kompleksitet gjorde, at IT-afdelingen som oftest måtte hyre eksterne konsulenter til at kreere nye jobs i SCCM. Udover at dette var omkostningstungt, så mistede IT-afdelingen vigtigst af alt den agilitet, som bevirkede, at man kunne agere hurtigt på forretningens ønsker og krav.

I et ”Proof of Concept” lignende forløb, blev EasyInstall installeret og udvalgte applikationer og styresystemer blev flyttet fra SCCM til EasyInstall. Derefter evaluerede Edlund på brugervenligheden i EasyInstall i deres eksisterende installation og holdt det op mod brugen af SCCM. Edlund deltog i høj grad i denne fase for at udfordre anvendelsen af EasyInstall og der igennem at optimere deres egen brug af systemet.

EasyInstall blev installeret på en virtuel Windows Server og EasyInstall agenter blev lagt på samtlige pc’ere således, at applikationspakker kunne installeres, re-installeres og afinstalleres. IXP Data startede med at flytte de eksisterende applikationer fra SCCM i tæt samarbejde med Edlund. Dernæst blev der udviklet nye pakker til eksempelvis SQL Server og Visual Studio. Edlund er i voldsom vækst og har en stor tilgang af nye medarbejdere. Dette bevirker, at der løbende bliver indkøbt nye pc’ere med det resultat, at Edlund råder over mange forskellige pc-modeller. Udfordringen med at sikre drivere til de mange modeller under installationen, løste IXP Data ved at benytte pc-producentens værktøj til download af drivere. EasyInstall benytter herefter disse drivere under installationen af pc’erne.

Kundeudtalelse
”Igennem mere end et år havde vi benyttet Microsoft SCCM, men uden at vi fik den fornødne indsigt i og fortrolighed med værktøjet. Jeg er ikke i tvivl om, at SCCM er et fantastisk værktøj, men vores størrelse betyder, at EasyInstall er mere optimal og fremfor alt enklere at bruge. Her godt to måneder efter implementeringen af EasyInstall, klarer vi selv 80% af de opgaver vi har behov for. Det er ikke kun gavnligt for økonomien, men også for den hastighed vi kan agere med, når forretnings krav ændrer sig.” – Udtaler IT-chefen.

Når Edlund i dag indkøber nye pc’er, tager det timer at modne pc’en til brug, hvor det før i tiden krævede eksterne konsulenter og tog uger. Re-installation og vedligeholdelse af pc’erne foregår ligeledes hurtigere, og dermed sparer IT-funktionen tid og brugerne er hurtigere i gang med arbejdet. Alt sammen forhold der gør, at Edlund hurtigere kan reagere på markedsforhold, og de krav organisationen rent forretningsmæssigt stiller til IT-funktionen, lettere kan indfries. Idet brugen af eksterne konsulenter er reduceret betragteligt i forbindelse med sammenlignelige opgaver, er selve migreringsprojektet tilbagebetalt indenfor 6 måneder.

Komponente
• Servere
• Windows Server samt SQL
• Bærbare og stationære pc’ere
• Microsoft Windows Professional
• Diverse applikationer
• Remote Control (direkte integreret i EasyInstall)
• EasyInstall

Kundeprofil
Firmaet blev stiftet af automobilforhandler Jørgen Nielsen, der sidst i 40erne oprettede en person-og lastvogns-forretning i Ringsted. Efter en tid med forskellige mærker kom VOLVO på facadeskiltet i 1969. I begyndelse af 70’erne opførtes hovedkontoret i Ringsted og samtidig kom forhandlingen af Volvo i Slagelse med.

I 1988 overtog medarbejderne firmaet, hvilket blev det vendepunkt, der har bragt os frem til den virksomhed vi er i dag.
Som led i fornyelsen skiftede vi i 1989 navn til “TITAN”. Titan har også givet navn til det meget stærke og lette metal titanium og, i følge den græske mytologi, er en Titan en der bærer selve himmelhvælvingen på sine stærke arme.

Det var derfor ikke unaturligt for VOLVO at vælge navnet “TITAN” til den stærkeste version af L495 modellerne (den første lastvogn forsynet med turbo), da de blev introduceret
midt i 60’erne. Lige så naturligt var det for os at bruge “TITAN” navnet som ny fælles identitet for virksomheden, idet vi også ønsker at signalere lethed og styrke samtidig med understregningen af relationerne til Volvo. I 2001 ophørte vi med at sælge personbiler for udelukkende at koncentrere os om vores kerneforretning: Salg og service af lastvogne.

Udfordringen
Vi har i de seneste år arbejdet med andre løsninger til deployment af 3. parts-patches, uden at det reelt lykkedes at skabe et funktionelt miljø, samt et godt overblik over status.

Kundeudtalelse
Uovertruffen overblik og fleksibilitet.

I første omgang startede vi op med EasyInstall / EasyPacks primært til håndtering af 3. parts-patches.
Der gik ikke mange dage før vi kunne konstatere, at EasyInstall med EasyPacks gav os et uovertruffen status-overblik, og en fantastisk fleksibilitet.
EasyPacks betyder at vi nu har 100 % styr på, hvad der havner hos de enkelte klienter.

Begejstringen over EasyInstall med EasyPacks medførte, at vi nu også anvender EasyInstall til OS-deployment samt deployment af stort set alle applikationer. Det findes simpelthen ikke bedre!

Det er en fornøjelse at anvende et så gennemtænkt værktøj, og vi kan for første gang i rigtig mange år med god samvittighed sige, at vi har styr på patchning af alle applikationer i vores virksomhed.

Når vi så samtidig oplever en support, som ikke kan findes bedre, ja så er der ikke længere tvivl;
EasyInstall med EasyPacks er fremtidens værktøj for os.

De bedste anbefalinger.

Summary
Før EasyInstall havde vi et Microsoft SCCM miljø, og før det Microsoft SMS.

Kundeprofil
Som erhvervsskole har EUC Nord en helt unik position i Vendsyssel. I en region med mange spændende udfordringer skal vi være med til at løfte en stor uddannelsesopgave, hvor vi skal udbyde ungdoms- og voksenuddannelser, der kan matche de samfundsmæssige behov, vi står overfor.

Det er en fantastisk opgave, som kræver mange kompetencer inden for utroligt mange områder. Og det kræver ikke mindst en sikker hånd, når der skal navigeres mellem ministerier, erhvervsliv og mennesker med trang til ny viden. Vi udbyder erhvervsuddannelser i Frederikshavn og Hjørring og har gjort det i mere end 10 år som EUC Nord.

I løbet af et år har vi ca. 7.500 kursister og elever fordelt på ca. 2.500 årselever. Uddannelsesmæssigt dækker vi en utrolig bred palette:

• Tekniske og merkantile erhvervsuddannelser
• Teknisk gymnasium – htx
• Handelsgymnasium – hhx
• Videregående voksenuddannelser

Efteruddannelse

Udfordringen
Vi stod over for at skulle opgradere SCCM blandet andet på grund af udrulning af nyeste Windows version til vores brugere.
Vi havde et ønske om at kunne administrere klient PC’er på 2 domainer fra samme konsol.
Vi valgte nu at se om der var andre løsninger på markedet, som var nemmere at administrere og betjene for vores supportteam.

Kundeudtalelse
Efter besøg af flere leverandører, lagde vi os fast på EasyInstall fra IXP Data.

Vores valg af EasyInstall som platform var baseret på et ønske om, at alle medarbejdere i IT-afdelingen skal kunne klare de dagligdage opgaver, som opstår med klient PC’er (ny installation, om installation, udskydning af pakker m.m.). Opgaver som tidligere kun kunne klares af den Microsoft SCCM ansvarlig, er nu lagt ud til supportteamet.
Nu er det kun opsætnings rettelser, der fortsat ligger hos den systemansvarlige.
EasyInstall har gjort arbejdet med klient PC’er nemmere blandet andet ved:

• At systemet er væsentlig mere brugervenligt og væsentlig mindre kompliceret end Microsoft SCCM.
• At dagligdags opgaver kan klares af flere hænder.
• At det er nemt at skyde et eller flere programmer ud på en PC eller en gruppe af PC’er.
• Et godt udvalg af pakker i EasyPacks.
• Nem import af nye pakker.
• Nem opgradering af EasyInstall.

Til sidst skal nævnes, at support fra IXP Data er 1. klasses.
En mail er som regel nok, men ellers kan det klares med en TeamViewer session.

Summary
Kræftens Bekæmpelse implementerede EasyInstall og valgte at benytte dette værktøj til at opgradere klienterne til nyeste Windows og Office.

Kundeprofil
Kræftens Bekæmpelses formål er at bekæmpe kræftsygdomme og deres følgevirkninger. Konkret arbejder Kræftens Bekæmpelse med forskning, forebyggelse og støtte af patienter og deres pårørende, ligesom de taler patienternes sag over for myndighederne. Kræftens Bekæmpelse beskæftiger ca. 900 medarbejdere og har mere end 30.000 frivillige tilknyttet. Kræftens Bekæmpelse har, udover hovedkontoret på Østerbro i København, 15 områdekontorer / kræftrådgivninger fordelt over hele landet.

Udfordringen
Kræftens Bekæmpelse havde en autonom pc-installation, der blev installeret manuelt og vedligeholdt via manuelle processer. Med en installation på mere end 650 pc’ere betød det, at der permanent var 2 medarbejdere beskæftiget med at vedligeholde den eksisterende platform. Den store arbejdsmængde, der udgjorde vedligeholdelse gjorde det svært at nå at udvikle platformen samtidig. Udvalgte pc-klienter i Kræftens Bekæmpelse er desuden underlagt strenge krav omkring vedligeholdelse og dokumentation, da de er tilknyttet måleudstyr og dertilhørende speciel software, hvorfor en ændring af installationen ikke uden videre kan foretages.

Metoden
Kræftens Bekæmpelse havde et stort ønske om at standardisere og ikke mindst effektivisere måden, hvorpå pc-klienterne i organisationen blev håndteret. Man havde i forvejen nogen erfaring med andre udrulningsværktøjer og var på jagt efter et dynamisk og intuitivt udrulningsværktøj. EasyInstall indfriede de ønsker og krav som Kræftens Bekæmpelse havde til et sådant værktøj. Kunden udpegede en løsningsansvarlig, som i et workshop lignende forløb hurtigt tog værktøjet til sig, og som efter endt workshop har overtaget den løbende drift af løsningen.

Løsningen
IXP Datas oplæg til kunden foreslog en implementering af EasyInstall. EasyInstall giver mulighed for at udrulle eller re-installere såvel Windows som de applikationer, der skal på pc’en, samt håndtere det løbende vedligehold af pc’erne. EasyInstall kan fra en konsol på en IT-medarbejders pc styre udrulning, re-installation eller af-installation af applikationer på alle pc’er i kundens installation, uanset om disse pc’ere er på LAN eller WAN. Inden en eventuel re-installation af en pc, kan EasyInstall tage en backup af brugerens filer og efter re-installationen gennemføre en restore, så brugeren har alle sine data og indstillinger på pc igen. Efter implementeringen af EasyInstall fik IT-afdelingen hos Kræftens Bekæmpelse 4 timers uddannelse i systemet, så de fremover selv kan initiere installation, re-installation, remote overtagelse af pc, udføre hardware- og software-inventory, etc. EasyInstall anvendes desuden til løbende at opdatere applikationer såsom Adobe Reader, Oracle Java og Adobe Flash.

Kundeudtalelse
”Jeg blev hurtigt begejstret for EasyInstall. Jeg har tidligere arbejdet med Microsoft System Center Configuration Manager (SCCM), men EasyInstall kan alt, hvad vi har brug for og er langt mere intuitivt bygget op og enklere at anvende. Med en kort introduktion kan vi hurtigt overlade management konsollen til en ny medarbejder i vores IT-support, hvilket har stor betydning for fleksibiliteten i afdelingen. Vores serviceniveau er steget markant i forhold til brugerhenvendelser vedr. PC- og softwareinstallation. Udover at have fået et rigtigt godt management værktøj til PC’erne, har vi nu også fået en standardiseret platform, hvor vi lynhurtigt har mulighed for at foretage ændringer fra centralt hold. Det kan være svært i en organisation som vores at måle den økonomiske værdi af dette, men den er væsentlig for os og ikke mindst vores brugere. Vi specielt glade for EasyInstall Self Service Portal’en, det betyder at brugerne selv vælge en applikation fra en liste, hvorefter EasyInstall installerer den helt uden at involvere vores HelpDesk.” – udtaler IT-chefen.

Businesscase
Kræftens Bekæmpelse har opnået store besparelser i tiden man anvender på installation og vedligeholdelse af pc-klienterne. Det betydelige løft i servicekvalitet har medført gladere og mere effektive brugere, hvilket er betydeligt i en organisation, der er videnstung og – producerende. Den måde, hvorpå man styrer pc’erne har desuden gjort det mere spændende at håndtere de daglige opgaver i it-afdelingen.

Komponenter

• Bærbare og stationære pc’ere
• Microsoft Windows Professional og Office Professional
• Ca. 50 specielle applikationer
• EasyInstall

Lynettefællesskabet erstatter applikationsudrulning ved hjælp af Microsoft Group Policies med EasyInstall og standardiserer samtidig administrationen af pc-klienterne.

Summary
Lynettefællesskabet valgte at standardisere sin pc-installation ved hjælp af EasyInstall og fik samtidig et omfattende indblik i pc-platformen, både hvad angik hardware og software. Den tidligere brug af udrulning via Group Policies og egne scripts gav ingen informationer omkring applikationsinstallationen på pc’erne. IT afdelingen kunne altså ikke, på en let måde, se om applikationen virkeligt var installeret, om den var installeret på alle PC’er, hvor lang tid installationen tog etc.

Kundeprofil
Lynettefællesskabet er Danmarks største spildevandscenter. Hvert år renser virksomheden 80-110 mio. m3 vand fra private husholdninger, erhverv og industri samt nedbør, hvilket svarer til forureningen fra 1,1 mio. mennesker. Alt vandet bliver renset på de to renseanlæg Lynetten og Damhusåen, som Lynettefællesskabet ejer og driver. Lynettefællesskabet ejes af de 8 kommuner Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Hvidovre, København, Lyngby-Taarbæk og Rødovre.

Udfordringen
Lynettefællesskabet har ca. 100 IT-brugere og en IT-afdeling bestående af 2 medarbejdere. Udfordringen for IT-afdelingen var, at de benyttede Group Policy i forbindelse med applikationsudrulning. Dermed havde de ingen umiddelbar information omkring, hvilke applikationer der var installeret på hvilke pc’ere, om installationen var gået godt eller hvor lang tid det havde taget. Da de samtidig stod overfor at skulle installere nye pc’ere, opstod et ønske om at få et værktøj, der kunne automatisere udrulningsprocessen og samtidig sikre en standardisering af installationen. Overordnet ønskede IT-afdelingen at nedbringe tidsforbruget i forbindelse med administration af pc-klienterne for derigennem at kunne allokere ressourcer til andre og mere fremadrettede opgaver.

Metoden
IXP Data implementerede EasyInstall, og i et workshop forløb blev Lynettefællesskabets eksisterende applikationspakker, der tidligere havde været rullet ud via Group Policies, flyttet over i EasyInstall. Ved samme lejlighed blev det vurderet, på hvilke applikationer IT-afdelingen ønskede License Metering (licensovervågning), som samtidig gav mulighed for at måle på, hvorvidt installerede applikationer reelt blev benyttede af brugerne.

Løsningen
EasyInstall blev installeret på en virtuel Windows Server og EasyInstall agenter blev lagt på samtlige pc’ere således, at både operativsystem- og applikationspakker kunne installeres, re-installeres og afinstalleres. Da Lynettefællesskabet kort tid efter implementeringen af EasyInstall fik nye pc’ere, benyttedes EasyInstall’s Driver Collect funktion til at indsamle de nyeste drivere, inden EasyInstall blev benyttet til at lave en Bare Metal installation af de nye pc’ere. Den indbyggede Remote Control i EasyInstall blev taget i brug og Lynettefællesskabets eksisterende TeamViewer blev lagt ind med direkte integration i EasyInstall.

EasyInstall giver desuden mulighed for at lave en fuldstændig backup af en brugerprofil på den gamle pc, hvorefter en restore kan finde sted på en ny pc eller på samme pc i forbindelse med re-installation.
EasyInstall bruges desuden til løbende at opdatere applikationer som for eksempel Adobe Reader, Java og Adobe Flash.

Kundeudtalelse
”Da vi fik en præsentation af EasyInstall, blev vi imponerede. At tingene kunne gøres SÅ simpelt og effektivt havde vi alligevel ikke turdet håbe på. Vi havde kigget på andre systemer, men de virkede unødigt komplekse, hvilket gjorde dem uanvendelige for en IT-afdeling med 2 mennesker. Administrationen af EasyInstall lærte vi på under en time. Tiden er jo en knap ressource – også for IT-afdelingen hos Lynettefællesskabet. Derfor var det Alfa og Omega at finde en løsning, der var enkel og nem at administrere, men alligevel tilstrækkelig i sin funktionalitet. Derfor var jeg overrasket over mangfoldigheden af informationer, der kan hentes fra systemet. Vi benytter det for eksempel til få et fuldt overblik over vores hardware- og softwareinstallationer. EasyInstall var det helt rette valg for os og vi kan derfor kun anbefale det på det varmeste.” – Udtaler IT-chefen.

Business case
Lynettefællesskabet har opnået store fordele ved at minimere tidsforbruget til ny- og re-installationer af de mange pc’ere og samtidig sikret en homogenisering af installationsprocesser. Hvor man tidligere brugte flere timer på at installere en pc, kan dette nu klares på 30 min. EasyInstall giver samtidig mulighed for at se om installerede applikationer rent faktisk benyttes. Det giver Lynettefællesskabet en mulighed for at afinstallere software, der ikke benyttes. Potentialet i denne besparelse kendes p.t. ikke, men estimeres til at udgøre gennemsnitligt 500.- kr. pr. pc pr. år.

Komponenter

  • Bærbare og stationære pc’ere
  • Microsoft Windows Enterprise
  • Diverse applikationer
  • TeamViewer (direkte integreret i EasyInstall)
  • EasyInstall

Akademikernes A-kasse (AAK) vælger EasyInstall som værktøj til vedligeholdelse af pc-klienterne og opgraderer samtidigt til nyeste Windows version.

Summary
AAK skulle standardisere og opgradere deres klienter til nyeste Windows version og valgte at bruge EasyInstall for at:

• Spare tid
• Få en ensartet installation
• Få et værktøj til efterfølgende Remote Control
• Få et værktøj til fremtidig vedligeholdelse af pc-klienterne

Kundeprofil
AAK er landets største a-kasse for akademikere. Deres mere end 95.000 medlemmer tæller selvstændige og lønmodtagere fra det offentlige og private arbejdsmarked samt studerende fra universiteter og højere læreanstalter. IT installationen tæller mere end 100 interne IT-brugere samt en række pc’er, der kan benyttes af medlemmerne f.eks. i forbindelse med kurser eller jobsøgning.

Udfordringen
AAK havde en ældre heterogen pc-platform på såvel hardware som på software. Installationen bestod primært af pc’er med en ældre Windows, der var installeret manuelt og var meget forskellige. Nye medarbejdere i IT-afdelingen ønskede at få standardiseret og opgraderet installationen for at give brugerne en bedre og mere ensartet oplevelse, en mere moderne installation, en højere oppetid samt mindre support.

Metoden
IXP Data implementerede EasyInstall, og i et workshop forløb blev AAK trænet i EasyInstall og i selv at fremstille applikationspakker til automatisk udrulning. Nyeste Windows version og samtlige applikationer blev pakket i et installationsformat, så de kunne installeres automatisk. Der blev oprettet grupper af installationspakker, så hele installationen af en PC foregår uden brugerinteraktion. Ved samme lejlighed blev det vurderet, på hvilke applikationer IT-afdelingen ønskede licensovervågning, som samtidig gav mulighed for at måle på, hvorvidt installerede applikationer reelt blev benyttede af brugerne.

Løsningen
EasyInstall blev installeret på en virtuel Windows Server og EasyInstall agenter blev lagt på samtlige pc’ere således, at både operativsystem- og applikationspakker kunne installeres, re-installeres og afinstalleres. Da AAK kort tid efter implementeringen af EasyInstall opgraderede til nyeste Windows version, benyttedes EasyInstall’s Driver Collect funktion til at indsamle de nyeste hardware drivere, inden EasyInstall blev benyttet til at lave en ”Bare Metal” installation af de nye pc’ere. Den indbyggede Remote Control i EasyInstall blev taget i brug og betyder i hverdagen, at supportopkald kan løses hurtigere, fordi mange opgaver kan løses direkte ved at overtage brugerens skærm.

Kundeudtalelse
”Vi havde tidligere brugt Symantec Ghost og kendte også til Altiris fra tidligere job. Derfor var det let for os at sætte os ind i EasyInstall. Det er intuitivt, tilbyder al den funktionalitet som vi har brug for og er væsentligt lettere at arbejde med end både Ghost og Altiris. Vi er ikke i tvivl om, at vi sparer mange timer ugentligt. Dels fordi den mere ensartede installation giver færre supportsager, og fordi vi kan løse de supportsager der er hurtigere via EasyInstall. At arbejdsdagen for IT-afdelingens medarbejdere er blevet mere proaktivt orienteret er en ekstra fordel. Efter de første dages workshop og implementering har vi nu lært så meget om systemet, at vi stort set er selvkørende.” – Udtaler IT-chefen.

Businesscase
AAK har opnået store fordele ved at minimere tidsforbruget til ny- og re-installationer af de mange pc’ere og samtidig sikret en homogenisering af installationsprocesserne. Den standardiserede installation giver mindre support og mere tilfredse brugere. Muligheden for Remote Control benyttes i stor udstrækning og sparer tid for såvel IT som for brugerne.

Komponenter

• Bærbare og stationære pc’ere
• Microsoft Windows Professional
• Diverse applikationer
• Remote Control (direkte integreret i EasyInstall)
• EasyInstall

ARKEN Museum for Moderne Kunst opgraderer pc-klienterne til nyeste Windows version og Office, og automatiserer håndteringen af den generelle klienthåndtering for at eliminere fejl og minimere tidsforbruget.

Summary
ARKEN valgte at opgradere pc-klienterne fra en ældre Windows version samt Office til nyeste Windows og Office, og implementerer klienthåndterings løsning.

Kundeprofil
ARKEN blev etableret i Ishøj, syd for København, i 1996. Museets markante arkitektur ligger tæt på vandet i naturskønne omgivelser. Museet har årligt omkring 200.000 besøgend, og har løbende haft udstillinger med værker af store internationalt anerkendte kunstnere, herunder Salvador Dalí, Asger Jorn, Edvard Munch, Picasso og Chagall. I 2012 havde museet en større udstilling med værker af Hendes Majestæt Dronning Margrethe II.

Udfordringen
ARKEN har mere end 100 brugere, der intensivt bruger og udfordrer de tilgængelige IT-værktøjer, som de dagligt har til rådighed. IT afdelingen består af 3 personer, der tager sig af serverdrift, support og vedligeholdelse. Når en pc skal ny- eller reinstalleres tager det adskillige timer, tid der kunne bruges på strategiske eller taktiske initiativer i stedet. Samtidig bliver fejlsøgning på pc’erne vanskeliggjort af den heterogene installation.

Metoden
ARKEN kiggede efter et værktøj, der var enkelt at administrere og som samtidig kunne automatisere og standardisere installationen af pc’ere. I et workshop lignende projekt blev installationen gennemgået, EasyInstall blev implementeret og de nødvendige applikationer blev identificeret. HW-mæssigt er det lykkedes ARKEN at holde sig på en håndfuld forskellige pc modeller og den automatiserede installation blev i samarbejde testet.

Løsningen
IXP Datas oplæg til kunden gik ud på at lave en EasyInstall installation. EasyInstall giver mulighed for at installere eller re-installere såvel Windows som de applikationer, der skal på pc’en. EasyInstall kan fra en konsol på en IT-medarbejders pc styre installation, re-installation eller af-installation af applikationer på alle pc’er i kundens installation, uanset om disse pc’ere er på LAN eller WAN. Inden en eventuel re-installation af en pc, kan EasyInstall tage en backup af brugerens filer, og efter re-installationen gennemføre en restore så brugeren har alle data på sin pc igen. Efter implementeringen af EasyInstall fik IT-afdelingen 4 timers uddannelse i systemet, så de fremover selv kan initiere installation, re-installation, remote overtagelse af pc, lave hw- og sw-inventory, etc. EasyInstall bruges desuden til løbende at opdatere applikationer som Adobe Reader, Java og Adobe Flash.

Kundeudtalelse
”Jeg blev overrasket over, så simpelt en PC-installation kan foretages. Nu har vi en nøglefærdig løsning til installation og re-installation af PC’ere, der sparer os en masse tid i hverdagen. Vi laver ikke omfattende fejlsøgning på PC’erne længere, vi re-installerer enten den pågældende applikation eller hele maskinen, og 30 min. efter har vi en nyinstalleret PC. Installationen er tilmed så intelligent, at den husker hvilke applikationer pc’en tidligere havde installeret og installerer dem igen. Den automatiserede proces gør det muligt for os at bruge vores tid mere produktivt og fremadrettet.” – Udtaler IT-chefen.

Businesscase
ARKEN har opnået store fordele ved at minimere tidsforbruget til ny- og re-installationer af de mange pc’ere fordelt i forskellige afdelinger. Hvor man tidligere brugte ca. ½ dag på at installere en pc, kan dette nu klares på 30 min. PC-klienterne på ARKEN er nu alle baseret på samme grundinstallation indeholdende Windows og Microsoft Office, hvilket har betydet at problemer med applikationer, samt fejlsøgning er væsentligt formindsket. Driftsstabiliteten er således forbedret markant, samtidigt med at en opdateret platform har givet et målbart løft i brugernes produktivitet. Især er brugerne glade for den nye Office version, som giver helt nye designmæssige muligheder.

Komponenter

• Bærbare og stationære pc’ere fra HP
• Microsoft Windows Professional
• Microsoft Office Professional
• EasyInstall

Summary
SkillsHouse er en kursusvirksomhed og vi har i sagens natur en lang række kursistcomputere som vi ret ofte har behov for at enten re-installere eller deploye softwarepakker til. Jeg havde været forbi stort set alle løsninger på markedet for deployment og imageudrulning, men havde hver gang en opfattelse af, at det simpelthen blev for komplekst med disse andre løsninger. Så blev jeg af en kursist gjort opmærksom på EasyInstall og tog kontakt i Jan Jakobsen fra IXP Data.

Kundeprofil
Ideen til SkillsHouse udspringer af oplevelser i den etablerede kursus branche. Vi mente, at der måtte være en anden og bedre måde at afvikle kurser på.

Resultatet er SkillsHouse og Hand-On-Konceptet. Alle vores instruktører har mange års erfaring som IT konsulenter. Dette indebærer, at de ikke blot er teoretikere, men også kender til de udfordringer man møder i hverdagen.

Kundeudtalelse
Jeg fik temmeligt hurtigt installeret en EasyInstall server og nærmest fra den ene dag til den anden havde jeg et udrulningssystem, som både kan udrulle nyt OS, men også programpakker over netværk. Det bedste af det hele er, at jeg nu med Easyinstall selv kan oprette deployment-pakker og udrulle hele maskiner eller del-software på hele mit netværk – endda også til vores afdeling i Jylland.

EasyInstall er uden tvivl det bedste deployment system jeg har haft fingre i.

Slutteligt skal det også siges, at den service som vi har fået fra IXP Data har været ud over det sædvanlige og mere end én gang har de reddet os.

Komponenter
• Servere
• Bærbare og stationære pc’er
• Forskelligeapplikationer
• EasyInstall

Nomeco har siden 2004 anvendt EasyInstall på vores ca. 600 it-arbejdspladser og servere . EasyInstall er det mest enkle og brugervenlige værktøj på markedet, og det var en stærk medvirkende årsag til vores valg. Det har været en god investering, som tjente sig hjem hurtigere end vi havde forventet.
Mange opgaver, som før måtte løses manuelt, er nu blevet automatiseret og standardiseret. EasyInstall bliver dagligt benyttet til installation af nye maskiner samt til vedligeholdelse af software og program opdateringer.
Skulle man sætte ord på EasyInstall, så ville det være intuitiv, høj funktionalitet og stabilitet.

EasyInstall bliver også løsningen, der skal indfører nye Windows versioner hos Nomeco.

Brugerne er glade og tilfredse, og det er it-afdelingen også.
Vi kan absolut anbefale EasyInstall

Frederikssund kommune har anvendt EasyInstall siden 2003. EasyInstall er et brugervenligt værktøj med bred anvendelses muligheder, og blev derfor valgt som IT-driftsværktøj i den sammenlagte Ny Frederikssund kommune.

Værktøjet er et allround værktøj med mange anvendelses muligheder.

• Installation af OS/image og applikationer på arbejdsstationer
• Vedligeholdelse af image og applikationspakker til udrulning på arbejdsstationer
• Overskueligt og nemt værktøj for service desk medarbejdere
• Giver en god online status over Frederikssund kommunes ca. 1500 arbejdsstationer og 80 servere
• Glimrende værktøj til licensstyring
• Giver overblik over, hvor mange og hvilke applikationer, der anvendes
• Kan håndtere store udrulninger af arbejdsstationer

Ud over de nævnte fordele oplever Frederikssund kommune en meget fin support på EasyInstall.

EasyInstall har bestemt gjort hverdagen nemmere for os.

Dette værktøj er det bedste indenfor applikations udrulning og OS installation, som ikke behøver 5 eksterne konsulenter og 2 fuldtidsansatte til at holde systemet kørende.

Jeg bruger EasyInstall hver dag med stor fornøjelse.
Det sparer os for rigtig mange timer, hvor vi tidligere skulle rundt til alle vore ca. 200 PC’er for at opdatere / installere nyt software etc.

Endvidere er jeg yderst tilfreds med den hurtige responstid fra supporten, når jeg har haft brug for hjælp til EasyInstall.
Samt, at fejl/mangler bliver hurtigt rettet – det er perfekt!


Se Video

Selve implementeringen af EasyInstall forløb fuldstændig uproblematisk. Vi har nu anvendt EasyInstall siden 2002 og til dato består løsningen af 750 it-arbejdspladser og 40 servere.

Udover at sende pakker ud til diverse PC’er, så er det en meget stor fordel, at vi har grupperet alle PC’erne afdelingsvis i EasyInstall og kan derved finde en brugers PC meget hurtigt. Udover at sende pakker bliver EasyInstall altid brugt, hvis man skal åbne C drevet på en PC, starte fjernstyring, se systeminformation, se om en given PC er på nettet, mv. Eller starte en PC via Wake on LAN. Derudover er det super nemt at komme ind på en kørende PC eller server og bruge Computer Management, i stedet for at skulle logge en bruger af maskinen, for derefter at overtage denne og gå ind i Computer Management. Herudover er det fint, at alt ikke skal pakkes ind i MSI pakker. Det er også muligt at lave en simpel pakke, som kopiere nogle filer til en given PC.

Kopenhagen Fur er verdens største auktionshus for rå pelsskind og globalt centrum for pelsbranchen. Kopenhagen Fur omsætter for knap 8 milliarder kroner årligt. Danmark er verdens suverænt førende producent af rå pelsskind.
Danske pelsdyravlere opfostrer hvert år omkring 15 millioner mink. Dansk pelsdyravl bidrager til landets betalingsbalance med en eksportindtjening på omkring 6 milliarder kroner årligt.

Jeg har oplevet selve EasyInstall implementeringen som uproblematisk og tilsvarende for de efterfølgende opgraderinger.

Vi har anvendt EasyInstall siden 2002, hvor vi rullede vores nye version af Windows ud i organisationen. Vi havde med fuld produktion ca. 2000 PC’er og ca. 150 servere i vores miljø, hvor alle programopdateringer inkl. WSUS blev administreret via EasyInstall.

EasyInstall lever op til sit navn, det er virkeligt let at anvende. Betjeningen er enkel, men samtidig tilstrækkelig. Det er meget fristende at indbygge for mange uvedkommende funktioner i et sådant produkt, og det er ikke sket her.

Hvis du vil dele din succes oplevelser med EasyInstall, er du meget velkommen til at sende din historie og billede til Christina Liljegreen på cl@ixpdata.dk

Click here to add your own text